Nordea Fondene gått over til europeisk standard for fondklassifisering
Nordea Fondene har lansert det felles systemet for fondklassifisering, EFC, som dekker hele Europa, i tjenesten Fond nå. I henhold til dette systemet blir fondenes beholdninger åpnet og gjennomgått hvert kvartal samtidig som det skal bekreftes at den tildelte fondskategorien er riktig.
Denne nye klassifiseringen gjør det enklere for investorer og andre investeringseksperter å få en tydelig sammenligning av fond. Spesielt gjelder dette for de såkalte internasjonale fondene som selges i flere land. På grunnlag av godt definerte og holdbare klassifiseringskriterier sikter EFC på å sikre at klassifiseringen av fond som hører til samme sammenlignbare gruppe er klar, tydelig og lite kontroversiell. Investorene kan derfor enklere velge de fondene som passer best til deres plasseringsmål.
European Fund Classification (EFC) er et europeisk fondsklassifiseringssystem. EFC er utviklet av European Fund Categorization Forum (EFCF) ? en arbeidsgruppe under European Fund and Asset Management Association (EFAMA). EFAMA er en europeisk sentralorganisasjon for fonds- og formuesforvaltning. Medlemmer er lokale europeiske fondsforretninger, ledende internasjonale fondsforvaltningsselskap og informasjonsselskap.
I henhold til EFAMAs hjemmesider (www.efama.org) omfatter EFC rundt 6.300 enheter (fond og aksje- eller andelsklasser).
Her kan du søke etter alle fond i tjenesten med en risikoprofil som svarer til dine søkekriterier.
Risikoindikatoren som beskrives verbalt (f.eks. moderat risiko) illustrerer hvordan fondet, etter fondsforvaltningselskapets mening, forholder seg risikomessig til andre fond. I vurderingen av fondenes risikoprofil eller andre kjennetegn i tjenesten inngår antagelsen om at variasjonene i avkastningen på verdipapirmarkedet er på et normalt nivå. Les mer om fondets risiko i kapittelet Risikoprofil.
Kunden kan bruke fondets risikoprofil i vurderingen av risikoene ved fondenes plasseringer og i sammenligningen av forskjellige fond.
Andelene i en bestemt andelsserie kan deles i vekstandeler (akkumulerende) og i avkastningsandeler (andelsklasser) basert på utdelingspolicyen for avkastningem. Alle andelsseriene kan bestå av både vekst og avkastningsandeler.
Vekstandelenes avkastning øker vekstandelenes verdi.
For vekstandeler blir avkastningen reinvestert i fondet for å øke vekstandelenes verdi.
Det er normalt verdifullt for privatpersoner å investere i vekstandeler med mindre man trenger inntekten til for eksempel forbruk. Mulig kapitalgevinst av vekstandelene blir ikke inntektsbeskattet før andelene blir innløst. Vekstandeler er et naturlig valg når man vil spare jevnlig i fond.
Avkastningsandeler passer best for stiftelsers plasseringsbehov
Det betales årlig utbytte på avkastningsandeler. Allmennyttige organisasjoner og stiftelser foretrekker avkastningsandeler fordi de kan bruke utbytte til stipend og økonomisk støtte.
Vekst- og avkastningsandeler - bytte av andelsklasser
Avkastningsandeler kan byttes i vekstandeler uten gebyr og omvendt. Å bytte en andelsklasse innen samme fond er ikke det samme som å selge andelene og beskattes ikke fordi ingen kapitalgevinst blir generert. Når man bytter fra det ene fondet til det andre som det samme forvaltningsselskapet har, kan kapitalgevinst eller -tap oppstå.
-
-
Lagerbeskattede afdelinger
Lagerbeskattede afdelinger er normalt akkumulerende og udbetaler derfor normalt ikke udbytte. Andele i afdelingerne kan købes for både frie midler og pensionsopsparing. Beviser i en lagerbeskattet investeringsforening kan desuden købes for midler i en virksomhedsskatteordning.
Hvis du har købt lagerbeskattede afdelinger for frie midler, er afdelingerne - som navnet antyder - underkastet lagerbeskatning. Har du købt beviser i lagerbeskattede afdelinger med aktier for frie midler, vil du blive beskattet hårdere, end hvis du havde købt aktierne selv eller havde købt udbyttebetalende aktieafdelinger. Gevinst og tab på udbyttebetalende aktieafdelinger beskattes som aktieindkomst. Dette element bør indgå i dine overvejelser, før du køber for frie midler.
Har du købt afdelingerne for penge, du har stående på en selvpension, kapitalpension eller ratepension, beskattes afkastet efter pensionsafkastbeskatningsloven, hvor alle former for afkast beskattes ens.
Realisationsbeskattede afdelinger
Ved disse afdelinger beskattes kursavancer ved salg (dvs. realisation) af beviserne, når du investerer frie midler. Disse afdelinger betaler normalt hvert år udbytte til medlem-merne. Størrelsen af udbytterne i de enkelte afdelinger varierer - også fra år til år.
Når et investeringsbevis "realisationsbeskattes", beskattes dine gevinst og tab, når du sælger beviset. Du er skattepligtig af avancer og har fradragsret for tab på de fleste typer beviser. For visse afdelinger er der dog ikke fradrag for tab.
Du gør en eventuel skattepligtig gevinst eller tab op som afståelsessum fratrukket anskaffelsessum. Omkostninger i forbindelse med handlerne kan fradrages. Dvs. at anskaffelsessummerne tillægges omkostningerne, og afståelsessummen fratrækkes omkostninger.
Ejer du flere beviser af samme type, som er købt til forskellige kurser, skal du som anskaffelsessum bruge gennemsnittet af bevisernes anskaffelsessummer.
De fleste typer beviser er realisationsbeskattede. Er dit bevis ikke realisationsbeskattet, er det i stedet lagerbeskattet. Er du i tvivl om, hvilken type bevis(er) du har, kan du spørge i dit pengeinstitut.
Begrebet har kun relevans for frie midler (altså ikke pensionsopsparing).
